| |
Skulle du have lyst til at holde din næste ferie i Andalusien kan vi tilbyde en masse spændende boliger, lige fra den lille studiolejlighed til 2 personer til store huse til 16-18 personer. Vi har boliger i alle prislag og får løbende nye boliger ind til udlejning - du kan se dem nederst på denne side.
|
|
Livet i Spanien er meget forskellig afhængig af hvor man bor.
I de store turistområder leves livet på fuld tryk - på diskoteker, barer, restauranter og på stranden.
Man hører alle slags sprog og møder mange mennesker der holder ferie. Eventyrparker, badeland, tivoli, indkøbscentre, alt er lige ved hånden og man behøver aldrig at kede sig.
På landet er det noget helt andet. Her leves livet sin vante gang, intet kan forstyrre roen. Mændene samles på barerne og spiller domino og trafikken stopper op fordi en flok geder skal over vejen. Et muldyr bærer dagens høst af afgrøder hjem og hundene ligger dovne i skyggen og venter på den svalende solnedgang.
Vi kan tilbyde dig en feriebolig både i by og på land, både øst og vest for Malaga, du vælger om du vil opleve det pulserende turistliv eller det mere stille andalusiske landliv.
|
|