Velkommen       Om os    Udlej dit hus      Andalusien      Service & Vedligehold       Salg       Kontakt

                                    Søg på alle vore boliger  

      

 
 

Ønsker du at købe bolig i Spanien?

 

...så skulle du besøge vor store

salgsside »

 

Andalusien

 

  Click for Malaga, Spain Forecast

Andalusien er den sydligste region og en af de smukkeste og mest unikke egne i Spanien. Fønikierne har været her, grækerne, romerne, det var besat af maurerne i seks århundreder, inden hele Spanien igen blev generobret af de katolske, spanske konger. Det er fødestedet for flamencoen og ”tapas”. I dag fremstår regionen stort set uspoleret og kan nydes af alle med dens enorme olivenplantager, charmerende hvide landsbyer, brede sandstrande og små badevige med krystalblåt vand, de kæmpestore naturparker, enestående bygningsværker og frem for alt beboerne selv, andalusierne.

  

Andalusien er en region med skiftende landskaber og et varieret klima. Skove af fyr og korkeg veksler med støvtørre sletter, klitlandskaber og frodiggrønne bjergkæder. Det sydlige Andalusien har et behageligt vinterklima, hvor frostgrader er næsten ukendte og hvor temperaturen sjældent falder til under 12–15 grader, derfor er det sydlige Andalusien velegnet til vinterophold når kulde om vinteren bider i det kolde Danmark.  I Andalusien kan man altid finde en plads, hvor man kan nyde den lune sydspanske vintersol og spise frokost på terrassen.

    

Den lange periode med maurisk og arabisk herredømme har efterladt flere spor i Andalusien end i nogen anden region i Spanien. Påvirkningerne fra den arabiske civilisation kan spores i bl.a. arkitekturen og maden. Alhambra paladset, og den store moské i Córdoba er fremragende eksempler på arabisk arkitektur.
Mange opskrifter kombinerer fisk eller kød med frugter og krydderurter som stammer fra maurerne som indførte bl.a. figner, granatæbler, citrusfrugter og meloner og var mestre i at skabe fantasifulde, søde retter. 


 

Enhver med bare en lille smule kendskab til golf ved at der findes utallige golfbaner i international klasse, Valderama for bare at nævne et eksempel. Færre ved at der også er mulighed for at dyrke alpint skiløb i Sierra Nevada som har det spanske fastlands højeste bjerge, hvor skisæsonen starter 1. december og går til 1. maj. Relativ ukendt er også den kendsgerning at der er fremragende muligheder for at dyrke windsurfing eller kitesurfing på atlanterhavskysten hvor der altid er en god vind.

   

Undgå chartercentrenes betonsiloer og flyt ind i en ægte andalusisk hvid landsby omgivet af spansk liv og charme eller en dejlig finca på landet med swimmingpool, hvor du rigtig kan slappe af og dyrke de ting, som du i din travle danske hverdag ikke finder tid til.
Lej dit feriehus gennem Andalucía Holidays.


 

       

De fleste af Andalucía Holidays ferieboliger finder du i det sydligste Spanien ca. 25 km øst for Málaga i det smukke Axarquía. Andre finder du i området omkring Fuengirola, Marbella og Estepona.  De allerfleste af vores huse har smuk havudsigt eller udsigt til bjergene, nogle ligger ud til små landeveje, andre kommer man til ad grusveje af forskellig længde - nogle kan visse steder være smule svært fremkommelige og lidt stejle.

 

Du kommer lettest hertil med fly til Málaga. Flyselskaberne har daglige afgange fra Kastrup, Billund og Ålborg. De fleste af vores huse gør det nødvendig at leje en bil. Vi klarer gerne bookingen af en bil for dig således at den står parat til dig når du lander. Billejen koster fra ca. 1.000 kr. om ugen inklusiv fri km og forsikring.

Vi giver dig en detaljeret kørselsvejledning fra Málaga Lufthavn så du nemt finder din feriebolig og du bliver i alle tilfælde modtaget af en person, som viser dig tilrette i dit feriehus. Samtidig får du et telefonnummer som du kan ringe til, hvis der skulle opstå problemer. Vi rykker ud med det samme. Din ferie kan ikke laves om, det ved vi, derfor gør vi alt hvad der er muligt for at dit ophold bliver en succes og du får lyst til at komme igen til næste år.

Hvis du foretrækker det kan du køre hertil fra Danmark i din egen bil. Der er motorvej hele vejen. Der er ca. 3.000 km så turen i bil tager 2 til 3 dage.  

 

 

Vejret på Costa del Sol

 

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

Dag

16

17

18

21

23

27

29

29

27

23

19

17

Nat

8

9

11

13

16

19

21

22

20

16

12

9

Vand

15

14

14

15

17

18

21

22

19

17

16

16

 

 

Copyright  2008 Andalucia Holidays© - Powered by Spain Info Group

 

Admin. Log ind »